Vielsesringe er et livslangt symbol på kærlighed. Det er en synliggørelse af ægteskabet og det usynlige bånd mellem jer. Det er derfor umagen værd, at finde frem til det helt perfekte design, der kan minde jer om denne uforglemmelig dag.
Fokus på kvalitet og de små detaljer
På mit lille værksted håndlaver jeg tidsløse vielsesringe med et stort fokus på kvalitet og de små fine detaljer — så ringene kan følge jer hele livet. Mine vielsesringe er inspireret af naturen og er udformet med tanke om at hylde kærligheden i alle dens former.
Ønsker I at få lavet et sæt vielsesringe hos Pihl Bang, er I hjerteligt velkommen til at kontakte mig på mail kontakt@frejapihlbang.dk, gerne minimum 6 uger før jeres bryllup finder sted. På den måde er der god tid til at gennemgå jeres drømme og ønsker, så jeg kan få skabt et sæt personlige vielsesringe til jer.
På denne side kan du lade dig inspirere, af mine designs og de forskellige kombinationer af vielsesringe.
Vielsesringe i 14 eller 18 karat guld — hvad skal I vælge?
Alle vielsesringe fra Pihl Bang fremstilles i massiv 14 eller 18 karat guld — et slidstærkt og tidløst materiale, der holder hele livet. 14 karat guld indeholder 58,5% rent guld og er den mest populære valgmulighed — holdbart, varmt i farven og lidt lavere i pris. 18 karat guld indeholder 75% rent guld og har en dybere, mere intens nuance. Prisforskellen på et sæt ligger typisk på 4.000 kr. afhængigt af bredde og vægt.
Vielsesringe sæt
Et sæt vielsesringe består af to ringe, der er designet til at høre sammen – én til hver af jer. Mange vælger vielsesringe som et sæt for at skabe en visuel sammenhæng og et fælles udtryk, der symboliserer jeres forbindelse.
Vielsesringe i sæt behøver ikke være identiske. Ofte vælger par ringe, der komplimenterer hinanden i design, men som samtidig tager højde for individuelle ønsker og behov. Det kan for eksempel være forskel i bredde, overflade eller detaljer, så ringene passer til hver jeres stil.
Når I får lavet et sæt håndlavede vielsesringe, er der mulighed for at skabe et unikt design, hvor begge ringe er forbundet gennem små detaljer – som en fælles struktur, en særlig form eller et gennemgående udtryk.
At vælge vielsesringe som sæt handler ikke kun om æstetik, men også om symbolik. Ringene bliver et tegn på jeres samhørighed, samtidig med at de afspejler jer som individer.
Vielsesringe: Symbol på livslang kærlighed
Vielsesringe symbolisere kærlighed, troskab og fulendthed. Ringen er en cirkel uden begyndelse eller ende, akkurat ligesom tid, hvormed smykket repræsentere uendelighed og evighed. Guldet med det skænhed og sjældenhed, kan hetil ses som en metafor for den unikke og dyrebare kærlighed mellem ægtefæller.
Special designet vielsesringe
Ønsker I et helt personligt design, kan jeg skabe specialdesignede vielsesringe ud fra jeres idéer og ønsker. Her arbejder vi tæt sammen om at udvikle et design, der passer præcist til jer – både i udtryk, pasform og detaljer.
Hvad koster håndlavede vielsesringe?
Prisen på håndlavede vielsesringe fra Pihl Bang starter fra ca. 7.500 kr. for en ring og afhænger af design, bredde, tykkelse og karatvalg. Ønsker I en personlig håndgravering indvendigt — fx navne, en dato eller et citat — koster det 800 kr. pr. ring.
Hvad skriver man i vielsesringe?
Hvad skriver man i vielsesringe? De fleste par vælger at få lavet en personlig håndgravering på indersiden af deres vielsesringe. Traditionelt er det partnerens navn og bryllupsdatoen — men mange vælger noget mere personligt, som koordinater for et særligt sted, et kælenavn eller et kort citat med betydning for jer. Håndgravering giver et levende og unikt udtryk, da hver gravering er lavet i hånden.
Hvilken hånd skal vielsesringen sidde på?
I Danmark er traditionen, at vielsesringen bæres på højre hånd, mens forlovelsesringen sidder på venstre hånd.